Vores tilbud

Bo-selv

Et trygt skridt mod et mere selvstændigt voksenliv

Hvad er bo selv?

Bo-selv er Brovias individuelt tilrettelagte tilbud til unge fra 15 år, som har behov for socialpædagogisk støtte til at bo i egen bolig og gradvist udvikle de færdigheder, der skal til for at mestre et mere selvstændigt voksenliv.

Den unge bor i egen lejlighed og får støtte af faste socialfaglige medarbejdere. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer, behov, ønsker og mål og tilpasses løbende i takt med udviklingen.

Vi tror ikke på én løsning, der passer til alle. Nogle unge har brug for omfattende støtte i begyndelsen, mens andre har behov for støtte på enkelte områder. Fælles er, at den unge får mulighed for at udvikle sig i eget tempo – med stabile voksne omkring sig.

Socialpædagogisk anbringelse i egen bolig efter Barnets lov § 43, stk. 1, nr. 5.

Boligen er den unges hjem

Den unge skal opleve lejligheden som sit eget hjem. Det respekterer vi.

Samtidig er boligen rammen om en socialpædagogisk indsats. Det er derfor en forudsætning, at den unge kan indgå i et samarbejde med Brovia og accepterer de aftaler, der er nødvendige for, at vi kan yde den aftalte støtte. Det indebærer blandt andet, at Brovias medarbejdere efter aftale skal kunne komme i boligen.

Den unge skal samtidig kunne respektere de almindelige regler og hensyn, der følger med at bo i en ejendom med andre beboere.

To faste kontaktpersoner

Alle unge i Bo-selv får tilknyttet to faste kontaktpersoner.

Det skaber kontinuitet og stabilitet og betyder, at den unge har flere kendte voksne omkring sig. Samtidig mindskes sårbarheden ved ferie, sygdom og andet fravær

Relationen er fundamentet for indsatsen. Vi arbejder med nærvær, tydelighed og vedholdenhed – også når udviklingen går langsomt, eller der opstår perioder med tilbagegang.

Støtte i hverdagen

Støtten tilrettelægges individuelt og kan blandt andet omfatte:

Individuelle mål 
– realistiske skridt

Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte unge og de mål, der er aftalt for forløbet.

Sammen med den unge omsætter vi målene til konkrete og overskuelige delmål, der giver mening i hverdagen. Udviklingen følges løbende, og støtten justeres i takt med den unges behov og progression.

Vi tror på små, realistiske skridt og succesoplevelser frem for urealistiske krav.

Udvikling ser forskellig ud fra ung til ung. Det afgørende er ikke tempoet, men at den unge oplever mulighed for at lykkes og gradvist får større tillid til egne evner.

Egen bolig – med mulighed for fællesskab

At bo selv behøver ikke betyde, at man står alene.

Som en del af Brovias socialpædagogiske indsats får den unge mulighed for at deltage i fællesaktiviteter og sociale arrangementer. Det kan eksempelvis være fælles madlavning og spisning, spil, kreative aktiviteter, ture og andre oplevelser. Hos Brovia har vi fokus på udviklingen af den unges netværk: Eksempelvis igennem et stærkt foreningsliv, som kan følge den unge efter endt anbringelse.

Deltagelsen er frivillig og tilpasses den enkelte unges ønsker og forudsætninger. Nogle unge har glæde af fællesskabet fra begyndelsen, mens andre har brug for mere tid eller foretrækker individuelle aktiviteter.

Den unges bolig er den unges hjem. Fællesaktiviteter foregår adskilt fra boligen og ændrer ikke på, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte unges egen bolig og individuelle støttebehov.

Hvad arbejder vi hen imod?

Det overordnede mål er, at den unge udvikler størst mulig evne til at mestre sit eget liv.

Vi kan blandt andet arbejde hen imod:

Du går forrest - vi går med

Realtioner - Nærvær - Udvikling