Vores tilbud

Støttekontakt

En tryg relation, der skaber udvikling

Hvad er støttekontakt?

Hos Brovia tilbyder vi individuelt tilrettelagte støttekontaktforløb til unge og unge voksne, som har behov for en stabil, nærværende og socialfagligt funderet kontaktperson.

Relationen er omdrejningspunktet. Gennem kontinuitet, tillid og en tæt kontakt arbejder vi sammen med den unge om de områder i livet, hvor der er behov for støtte.

Indsatsen tager altid udgangspunkt i den enkelte unges situation, ressourcer, ønsker og mål. For nogle handler det om at skabe struktur og stabilitet i hverdagen. For andre kan fokus være uddannelse, beskæftigelse, sociale relationer, psykisk trivsel eller det at komme ud af isolation.

Vi møder den unge med respekt, anerkendelse og en grundlæggende tro på, at alle mennesker har ressourcer og mulighed for udvikling.

Formål

Du behøver ikke kunne alting selv. Det er netop derfor, vi er her.

Formålet med støttekontaktforløbet er blandt andet at:

En individuel indsats

Der findes ikke ét støttekontaktforløb, der passer til alle.

Støtten tilrettelægges individuelt og justeres løbende i takt med den unges behov og udvikling. Kontakten kan foregå hjemme hos den unge, ude i nærmiljøet eller i forbindelse med konkrete aktiviteter og aftaler.

For nogle unge skabes den bedste kontakt gennem samtaler. For andre opstår relationen lettere på en gåtur, under en køretur, over et måltid eller gennem en fælles aktivitet.

Det afgørende er ikke formen – men at vi finder en måde at være sammen og arbejde på, som giver mening for den enkelte unge.

Støtten kan blandt andet omfatte

Et trygt skridt mod et mere selvstændigt voksenliv

Vi møder den unge dér, hvor den unge er

Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte unge og de mål, der er aftalt for forløbet.

Sammen med den unge omsætter vi målene til konkrete og overskuelige delmål, der giver mening i hverdagen. Udviklingen følges løbende, og støtten justeres i takt med den unges behov og progression.

Vi tror på små, realistiske skridt og succesoplevelser frem for urealistiske krav.

Udvikling ser forskellig ud fra ung til ung. Det afgørende er ikke tempoet, men at den unge oplever mulighed for at lykkes og gradvist får større tillid til egne evner.

Hvad arbejder vi hen imod?

Det overordnede mål er, at den unge udvikler størst mulig evne til at mestre sit eget liv.

Målet er ikke, at alle unge skal nå det samme sted. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte unges situation og i det liv, den unge ønsker at skabe.

Vi kan blandt andet arbejde hen imod:

Du går forrest - vi går med

Realtioner - Nærvær - Udvikling